Om Ann Blagrave

Maleri af Ann Blagrave med teksten catch the colour, Ann Blagrave Larsen

Catch the colour

Med konceptet Catch the colour henter og indfanger jeg farver, former og stemninger fra bybilledet, naturen, musik, litteratur og rejser og fortolker frit i mine billeder.

Lag på lag

Jeg arbejder primært med akryl, tusch, oliekridt og kul på lærred eller papir. Mine billeder bliver til af flere lag billeder som i en kollage.

Det første billedlag henter jeg måske inspiration til i et landskab, hvor strøgene er vilde og farverne vilde, og i næste billedlag kan inspirationen komme fra en bog, jeg er i gang med, fra en anden kultur eller tid.

De fleste af mine billeder har et eller flere bånd nederst eller i siden af billedet. Mit sidste lag er der, hvor jeg arbejder på at samle trådene — at skabe en følelse af grounding, ro og orden i kaos.

Udstillinger

Atelier

Dronningensgade 8 st., 8900 Randers C

Besøg atelieret